mandag den 25. februar 2013

Lidt mere fra det hvide bed....


..nu med en collage af nogle af de blomster der kom i bedet. 




Klatrerose "White Nights"

Her en min planteliste, der dog ikke er helt komplet:
Sporebaldrian
Tobaksplante (lime/hvid) og  løvemund (creme/lysgul/hvid),
Liljer (3 stk) Asiatic White,
Røllike  Achillea millefolium 'Credo' 
Drejeblomst - hvid (Physostegia virginiana), 
Allium sand-løg (Allium vineale), 
Lammeøre,
Lavendel (Lavandula intermedia "Edelweiss"),
Solhat - Green Wizard Rudbeckia
Solhat Black Beauty Rudbeckia,
Echinecea purpurea "white swan"
Purpursolhat Echinacea purpurea 'Green Jewel'.
Hvid floks,
Høstanemone (Anemone japonica 'Honorine Jobert'),
Akeleje ( Mckana aquilegia caerulea (sået 2010))
Hvid løjtnanshjerte "Dicentra Alba"
Hvid akelejefrøstjerne (Thalictrum aqu."album")
Hvid scabiose  Caucasica "Miss Willmott"
2 forskellige Jomfru i det grønne (Nigella damascena. Albion black pod. Hvid) og Nigella Papillosa "African Bride" i bedet.


Som det fremgår af ovennævnte, var listen lang, for begrænsningen kunst er vist ikke min stærke side!
Hver for sig meget smukke blomster, og som til fulde opfylde drømmen om blomster til buketter over en lang sæson.

 

Men, men, men.. Trods bedre vidende, blev planterne spredt rundt i bedet, med et lidt for rodet udtryk som resultat. De hvide floks blev meget hvide og jeg synes også for dominerende, så der blev fjernet nogle igen i efteråret. Der mangler noget fylde bag til, og der er flere huller foran der savner blomster, men alt i alt synes jeg at det blev et godt første år for det nye bed. 
I år glæder jeg mig til at lege videre, og forsøge at skabe større sammenhæng i farve og udtryk

Til sidst en lille collage af dem der blev knap så hvide :-) 


,


6 kommentarer:

  1. Hej Blomsterlyst Ja! .det var da en række blomster du disker op med.
    Det er ikke altid at det lykkes første gang man planter bedet til.Men heldigvis så kan man jo flytte rundt på dem.
    Jeg har også en del af dem du nævner,og det er dejlige blomster.Glæder mig til et billed af bedet til foråret når det hele er kommet op af jorden god dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver dejligt at se det hele titte frem igen. I første omgang glæder jeg mig til et forårsbed, hvor de forskellige løgplanter får deres debut! KH Karin

      Slet
  2. Du har nogle skønne planter i dit hvide bed, jeg nærstuderer lige, for jeg påbegyndte et hvidt bed sidste år og er spændt på at se hvad der dukker op i år.

    Et bed bliver jo aldrig færdigt - det er sikkert også din erfaring?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Frk. Anemone, og velkommen til Blomsterlyst :-) Jeg var meget rundt på Bloggene sidste år for at hente inspiration og lære af andres erfaringer. Og ja, jeg tror charmen ved et staudebed er at det hele tiden er under udvikling og omstrukturering, og lidt nye staudefrø, er jeg jo også kommet til at så. Så må vi se hvad der skal vige pladsen! :-)

      Slet
  3. Kære Blomsterlyst,
    Det var da et fantastisk projekt du har kastet dig over. Jeg er sikker på, at det bliver drømme-dejligt til sommer! Jeg skal ihvertfald nok følge med, her på sidelinjen.
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias! Skønt at mærke din begejstring for mit projekt, det er jo det sjove ved det her "Bloggeri".
      Der skal nok komme flere repotager i løbet af året. Glæder mig til i første omgang at kunne vise nogle af de mange løgplanter der forhåbentlig snart spirer frem :-)

      Slet

Tak fordi du kiggede forbi! Har du tid og lyst bliver jeg altid glad for en lille hilsen eller kommentar!