søndag den 10. februar 2013

Tid til nærvær

Vinterferien er godt begyndt, og sikken fryd det er at kunne se frem til en hel uge, med praktiske gøremål, hjemlig hygge og dejlige familiebesøg!
Denne søndag startede som så mange andre med, at jeg hyggede mig i køkkenet med at lave klar til brunch, mens den øvrige familie lå under dynerne. Jeg nyder roen og stilheden disse morgener, med udsigten til fælles morgenhygge.
I dag fik jeg dog lyst til lidt selskab, og fandt nogle programmer på DR Nu, som jeg endnu ikke havde set. I fem programmer med titlen "Helle for lykken" går Helle Lyster på "jagt" efter lykken og meningen med livet. Det første program handler om evnen til at være i nuet, at være nærværende i forhold til det man lige har gang i.
Helle Lyster stiller i programmet spørgsmålet; Bliver vi lykkeligere af at være nærværende?
Hertil svarer Ernest Holm Svendsen:

"Lykken er noget der opstår som konsekvens af de valg vi træffer, og som man er nød til at vedligeholde hele tiden! Hvis vi ikke er nærværende, er vi ikke i stand til at lægge mærke til de ting der opstår i nuet!"

Han beskriver samtidig forskellen mellem at være målrettet og målbevidst, som jeg har sammenfattet kort:
Hvis jeg er målrettet, så har jeg skyklapper på, så bliver det en lige linie fra A til B
Hvis jeg er målbevidst så er jeg klar over hvor jeg vil hen, men jeg har ikke lagt en fast vej og er åben over for hvad der opstår undervejs.

Mindfullnes eller bevidst nærvær er jo ikke et nyt begreb, men jeg synes, at det er noget som jeg har behov for gentagende gange at blive mindet om og tage ind til efterretning.
Jeg synes det kan være en svær øvelse, at falde ned i stolen og være til stede med hjerte og ører, uden samtidig skele til den lange taskliste, som også kalder på min opmærksomhed.
Der hvor det kan falde mig nemmest er når jeg roder i haven, på jagt efter skvalderkål, planlægger nye bede eller plukker blomster til buketter. Her er det som om alt andet lukkes ude og tiden på engang står stille og samtidig flyver afsted.


I denne uge vil jeg øve mig på at være nærværende i de ting jeg laver, sammen med min mand, mine børn og min familie, og samtidig være bevidst om de mål og opgaver jeg også har sat mig for at nå inden ferien er omme. Så håber jeg, at jeg om en uge har fået sat flueben ved mange af de praktiske gøremål, men samtidig være fyldt op, af sjove, varme og spontane oplevelser sammen med min familie.

For dem der er blevet nysgerrige kommer her et link til programmet: http://www.dr.dk/tv/se/helle-for-lykken/helle-for-lykken-1-5#!/04:34

Lidt billeder fra 2012 

2 kommentarer:

  1. De programmer tror jeg bestemt, at jeg vil se en dag. Som du skriver, er det måske ikke direkte nyheder, men alligevel ganske interessant at få nye vinkler på.

    God ferie i nuet.

    (Er ikke stødt på din blog før, så jeg kigger mig lige omkring)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne! Ja det er gode programmer, 5 ialt, jeg glæder mig til at se de sidste :-) Jeg er spritny her med egen blog, så der er ikke så meget at kigge på endnu. Jeg har flere indlæg på vej, men de må komme stille og roligt! Ferien skal jo ikke holdes bag skærmen. :-)

      Slet

Tak fordi du kiggede forbi! Har du tid og lyst bliver jeg altid glad for en lille hilsen eller kommentar!