Beskrivelse af et hjerte...

...med bånd i forbindelse med min fars begravelse (se forrige indlæg).
Selve "grundhjertet" er bundet af tuja og cypres, som jeg kunne klippe i rå mængder i min svigerforældres have. Dejligt! For at stabilisere det så det kunne flyttes, havde jeg bundet en troldhasselgren på tværs.

Jeg havde en ide' om, hvordan det endelig resultat skulle se ud, men jeg var til det sidste i tvivl om, hvordan det skulle laves. Da det ikke var et oasishjerte, kunne blomsterne først bindes på lørdag morgen, og da jeg også skulle nå at pynte kisten, var jeg var lidt spændt på tidsplanen.

 Pludselig slog det mig, at det selvfølgelig var lige som at binde æresport, og herfra var det meget enkelt.  

En masse små buketter bestående af roser, gerbera, perikon og cypres blev bundet 

og sat i vand natten over. 

Lørdag morgen bandt jeg buketterne på i løbet af en halv time og til sidst kom båndet på. Her meldte virkeligheden sig pludselig. Det var ikke blot et smukt blomsterhjerte, men et hjerte til min fars begravelse fra hans seks børn og svigerbørn. Pludselig blev det meget vigtigt hvad der skulle stå på båndet. Vi endte med et ordsprog som min far ofte sagde i den sidste tid, og som nu går videre i familen. " hvor er det godt vi har os" som påmindelse om, at vi skal huske at påskønne hinanden og alt det gode omkring os.

Det blev et stort og meget farvestrålende hjerte, og endte meget lig det jeg havde ønsket. Dejligt!

Beskrivelse af en gravkurv..

...med lys og bånd, som jeg lavede fra børnebørn og oldebørn ved min fars begravelse (se tidligere indlæg, - jeg har lige glemt hvordan man laver links). 

Jeg har som tidligere beskrevet researchet en del på nettet, for at finde frem til noget, som jeg synes var meget personligt. Det var jo bl.a. det der var formålet med at lave det selv. 

Jeg fandt en butik, der som alternativ til kranse, havde lavet en kurv med et gravlys, og jeg viste straks, at det var det det skulle være! Jeg havde et pænt stort gravlys, så nu var kunsten at finde en kurv som kunne bruges til formålet. Det endte med denne fine aflange kurv på billedet. Den var ret dyb, så i bunden lagde jeg diverse pyntegrønt og lidt efeu, hvorpå jeg lavede en stabil bund, som base for lys og osasis.

Jeg nød godt af, at der var flotte roser rundt i butikkerne -10 stk. For 12,50 kr, så det gjorde det muligt at lege lidt. Gik det galt var der råd til nye.

Rosenkuglerne er lavet af runde oasiskugler, hvori der blot er stukket roser helt tæt. De havde først stået nogle timer i vand, efter de var blevet klippet helt korte - 2-3 cm. Stilk. Der var ikke roser i den nederste del, da denne blev gemt i det grønne. For at fæstne dem til oasisblokken, havde de fået en grillpind.

Ud over kuglerne, var der en oasisblok, til at fæstne efeu, hyacinter samt brudeslør i små buketter til fyld/dække. Neden for ses det færdige resultat. Det endte ikke helt med det som jeg havde i mit hoved. Jeg synes der er lidt med dimensionerne, hvor den blev lidt for lang, men tiden var ikke til at lave det om, og jeg synes den var rigtig fin.

Jeg er rigtig glad for at jeg fandt ideen med kurven. Jeg synes, at der var noget symbolsk i, at lyset var tændt allerede i kirken, og senere blev tændt igen ved graven, da alle blomster var lagt på. Den blev lid anderledes og med godt spark på farverne, - og det synes jeg passer godt på min far. Han værdsatte livet til det sidste.

Det var en helt speciel udfordring....

 ....jeg gav mig selv, da jeg meldte ud, at jeg meget gerne ville lave kistepynten, samt to kranse med bånd i forbindelse med min fars begravelse først i januar.
Men det var en velovervejet beslutning, som jeg er meget taknemmelig over, jeg fik lov til at udføre.
Vigtigst af alt var, at det var med opbakning fra min mor og min store søskendeflok m familier.
Min far var en fantastisk dejlig mand, som desværre de sidste år var plaget af sygdom og som fik behov for mere og mere hjælp til alle funktioner. Det var svært at stå ved siden af, men samtidig var det også et meget livsbekræftende og stærkt forløb. Til det sidste formåede han at udvise en stor taknemmelighed, humor og en evne til at holde fast i det positive, som var meget beundringsværdigt og lærerigt, for os som familie.
Der var ingen tvivl om, hvor det bar hen, og det var derfor også med en følelse af lettelse, at han en time før år 2014, fik lov til at få fred. Men han vil blive savnet!

Da jeg havde en ide´om at jeg gerne ville pynte kisten, var jeg allerede begyndt at kigge lidt rundt på nettet efter inspiration og tips. Der var mange fine billeder som hjalp mig på vej, men ikke mange anvisninger fra andre der selv har bundet kranse og pyntet kisten. Jeg vil derfor i de næste indlæg prøve at skrive lidt om, hvad jeg valgte at gøre. Trods det helt specielle formål med blomsterne, var det en meget dejlig opgave, som samtidig gav god tid til stille og roligt reflektere over gode og dejlige minder om min far.