lørdag den 5. juli 2014

Blomster og bier og elskende lakbiller...

JA tak til det første, men absolut NEJ TAK til det sidste!!
Smukke lakrøde er de, og dermed dejligt nemme at spotte, men det er så også det eneste positive jeg kan finde om disse små grovædende bæster! Hele 2 par fangede jeg midt i en hyrdetime på mine langstilkede liljer. Jeg tror de levede lykkeligt til deres dages ende, - for deres minutter var talte,
efter jeg var så indiskret at fange dem med kameraet!
 
Som det ses af nedenstående, er det ikke alle jeg har fået fat i, og på ganske få dage, så to af mine liljer pludselig sådan ud! Æv hvor jeg synes de er ækle, især på larvestadiet!! 
Heldigvis er det kun bladene der har lidt skade, og nu blomstrer de, overdådige, store og flotte!
På samme tid helt enkle og fine, men også eksotiske og prangende!! Håber de nu har været udsat for det sidste billeangreb i år.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du kiggede forbi! Har du tid og lyst bliver jeg altid glad for en lille hilsen eller kommentar!