mandag den 27. januar 2014

Det sidste indlæg ...

.....vedrørende blomster til min fars begravelse, bliver med billeder af selve kistedekorationen.
Jeg valgte, at den skulle holdes rimelig enkel, bestående af et rødt hjerte og en hvid/lime dekoration.
Et lille rødt oasishjerte blev fyldt med ca 40-50 røde roser. De var klippet helt korte med ca 2-3 cm stilk, og havde stået og trukket vand i nogle timer. Jeg startede inde fra midten og arbejdede mig langsomt ud af. 
Der var lidt forskel på størrelsen af hovederne, så jeg prøvede at have de største i midten og de mindste yderst, for at skabe lidt form. Rundt i kanten var småbladet efeu og "pletter i luften".
 Bunden af hjertet var en lille plastikform, som blev monteret på en skråkile af flamingo. Dette for at den bedre kunne ses på afstand nede fra kirken. Kilen blev dækket af efeu der var fæstnet med små papsøm. 
På kisten blev den monteret med "oasisfix".
Til kistedekorationen brugte jeg en oasisblok, sat i speciel "kistebakke" og fæstnet med oasisfix. 
Bunden var dækket med efueranker, blade fra Italiensk Ingefær og ligustergrene med bær.
Af blomster brugte jeg  flotte hvide/creme roser, hvid gerbera med sort midte, krysantemum "santini", hvide calla og muligvis afrikansk fuglemælk? (ikke helt sikker på hvad den hedder?)
Jeg havde dækket det meste af bunden hjemmefra, for at være bedst muligt forberedt til at kunne pynte kisten i kirken. Det var en god plan! Jeg måtte lige at gå lidt rundt om mig selv og kisten, da jeg kom ind i kirken, og stille og roligt finde tingene frem. Herefter nød jeg roen i rummet og arbejdet med blomsterne, og jeg gik og småsnakkede lidt med min far. De lange efeuranker som var plukket i min mors have, blev fæstnet med hæfteklammer, så jeg måtte lige undskylde lidt for larmen ;-)
Min far var gammel landmand, og det var så heldigt at min svigermor havde nogle kornneg hængende, som jeg kunne bruge til pynt. Igen en god fornemmelse at få noget personligt flettet ind.

Det færdige resultat endte som det ses her på det sidste billede.
Det gav mig en god afsked med min far, at få lov til at være med helt til det sidste, 
og billedet fylder mig mest med glæde og taknemmelighed frem for sorg.
Målet  med denne lille personlige serie af indlæg om "begravelses-binderi" har været, at inspirere andre til at overveje muligheden for selv at binde bårebuketter, kranse eller pynte kisten, når man står over for et dødsfald i familien. 
Det giver en god mulighed for at gøre det personligt og med præcis de elementer, man synes passer ind.
 Det er oplagt at bruge det man selv har i haverne, og så evt. supplere fra blomsterhandleren.
 Samtidig er det en mulighed for at finde en ro og refleksion mens man arbejder med blomsterne. 


søndag den 26. januar 2014

Beskrivelse af et hjerte...

...med bånd i forbindelse med min fars begravelse (se forrige indlæg).
Selve "grundhjertet" er bundet af tuja og cypres, som jeg kunne klippe i rå mængder i min svigerforældres have. Dejligt! For at stabilisere det så det kunne flyttes, havde jeg bundet en troldhasselgren på tværs.
Jeg havde en ide' om, hvordan det endelig resultat skulle se ud, men jeg var til det sidste i tvivl om, hvordan det skulle laves. Da det ikke var et oasishjerte, kunne blomsterne først bindes på lørdag morgen, og da jeg også skulle nå at pynte kisten, var jeg var lidt spændt på tidsplanen.
 Pludselig slog det mig, at det selvfølgelig var lige som at binde æresport, og herfra var det meget enkelt.  
En masse små buketter bestående af roser, gerbera, perikon og cypres blev bundet 
og sat i vand natten over. 
Lørdag morgen bandt jeg buketterne på i løbet af en halv time og til sidst kom båndet på. Her meldte virkeligheden sig pludselig. Det var ikke blot et smukt blomsterhjerte, men et hjerte til min fars begravelse fra hans seks børn og svigerbørn. Pludselig blev det meget vigtigt hvad der skulle stå på båndet. Vi endte med et ordsprog som min far ofte sagde i den sidste tid, og som nu går videre i familen. " hvor er det godt vi har os" som påmindelse om, at vi skal huske at påskønne hinanden og alt det gode omkring os.




Det blev et stort og meget farvestrålende hjerte, og endte meget lig det jeg havde ønsket. Dejligt!


onsdag den 22. januar 2014

Beskrivelse af en gravkurv..

...med lys og bånd, som jeg lavede fra børnebørn og oldebørn ved min fars begravelse (se tidligere indlæg, - jeg har lige glemt hvordan man laver links). 
Jeg har som tidligere beskrevet researchet en del på nettet, for at finde frem til noget, som jeg synes var meget personligt. Det var jo bl.a. det der var formålet med at lave det selv. 
Jeg fandt en butik, der som alternativ til kranse, havde lavet en kurv med et gravlys, og jeg viste straks, at det var det det skulle være! Jeg havde et pænt stort gravlys, så nu var kunsten at finde en kurv som kunne bruges til formålet. Det endte med denne fine aflange kurv på billedet. Den var ret dyb, så i bunden lagde jeg diverse pyntegrønt og lidt efeu, hvorpå jeg lavede en stabil bund, som base for lys og osasis.
Jeg nød godt af, at der var flotte roser rundt i butikkerne -10 stk. For 12,50 kr, så det gjorde det muligt at lege lidt. Gik det galt var der råd til nye.
Rosenkuglerne er lavet af runde oasiskugler, hvori der blot er stukket roser helt tæt. De havde først stået nogle timer i vand, efter de var blevet klippet helt korte - 2-3 cm. Stilk. Der var ikke roser i den nederste del, da denne blev gemt i det grønne. For at fæstne dem til oasisblokken, havde de fået en grillpind.

Ud over kuglerne, var der en oasisblok, til at fæstne efeu, hyacinter samt brudeslør i små buketter til fyld/dække. Neden for ses det færdige resultat. Det endte ikke helt med det som jeg havde i mit hoved. Jeg synes der er lidt med dimensionerne, hvor den blev lidt for lang, men tiden var ikke til at lave det om, og jeg synes den var rigtig fin.


Jeg er rigtig glad for at jeg fandt ideen med kurven. Jeg synes, at der var noget symbolsk i, at lyset var tændt allerede i kirken, og senere blev tændt igen ved graven, da alle blomster var lagt på. Den blev lid anderledes og med godt spark på farverne, - og det synes jeg passer godt på min far. Han værdsatte livet til det sidste.



mandag den 20. januar 2014

Det var en helt speciel udfordring....

 ....jeg gav mig selv, da jeg meldte ud, at jeg meget gerne ville lave kistepynten, samt to kranse med bånd i forbindelse med min fars begravelse først i januar.
Men det var en velovervejet beslutning, som jeg er meget taknemmelig over, jeg fik lov til at udføre.
Vigtigst af alt var, at det var med opbakning fra min mor og min store søskendeflok m familier.
Min far var en fantastisk dejlig mand, som desværre de sidste år var plaget af sygdom og som fik behov for mere og mere hjælp til alle funktioner. Det var svært at stå ved siden af, men samtidig var det også et meget livsbekræftende og stærkt forløb. Til det sidste formåede han at udvise en stor taknemmelighed, humor og en evne til at holde fast i det positive, som var meget beundringsværdigt og lærerigt, for os som familie.
Der var ingen tvivl om, hvor det bar hen, og det var derfor også med en følelse af lettelse, at han en time før år 2014, fik lov til at få fred. Men han vil blive savnet!


Da jeg havde en ide´om at jeg gerne ville pynte kisten, var jeg allerede begyndt at kigge lidt rundt på nettet efter inspiration og tips. Der var mange fine billeder som hjalp mig på vej, men ikke mange anvisninger fra andre der selv har bundet kranse og pyntet kisten. Jeg vil derfor i de næste indlæg prøve at skrive lidt om, hvad jeg valgte at gøre. Trods det helt specielle formål med blomsterne, var det en meget dejlig opgave, som samtidig gav god tid til stille og roligt reflektere over gode og dejlige minder om min far.