Men det var en velovervejet beslutning, som jeg er meget taknemmelig over, jeg fik lov til at udføre.
Vigtigst af alt var, at det var med opbakning fra min mor og min store søskendeflok m familier.
Min far var en fantastisk dejlig mand, som desværre de sidste år var plaget af sygdom og som fik behov for mere og mere hjælp til alle funktioner. Det var svært at stå ved siden af, men samtidig var det også et meget livsbekræftende og stærkt forløb. Til det sidste formåede han at udvise en stor taknemmelighed, humor og en evne til at holde fast i det positive, som var meget beundringsværdigt og lærerigt, for os som familie.
Der var ingen tvivl om, hvor det bar hen, og det var derfor også med en følelse af lettelse, at han en time før år 2014, fik lov til at få fred. Men han vil blive savnet!
Da jeg havde en ide´om at jeg gerne ville pynte kisten, var jeg allerede begyndt at kigge lidt rundt på nettet efter inspiration og tips. Der var mange fine billeder som hjalp mig på vej, men ikke mange anvisninger fra andre der selv har bundet kranse og pyntet kisten. Jeg vil derfor i de næste indlæg prøve at skrive lidt om, hvad jeg valgte at gøre. Trods det helt specielle formål med blomsterne, var det en meget dejlig opgave, som samtidig gav god tid til stille og roligt reflektere over gode og dejlige minder om min far.
God idé - det ser smukt ud.
SvarSletSådan en smuk bårebuket har jeg ikke set længe. Kan godt forestille mig at det har været lidt som terapi at arbejde med den og buketterne. Kondolerer.
SvarSletHvor er det smukt - både blomster og dine tanker.
SvarSletJeg skrev faktisk om samme emne i efteråret, hvor vi her gik til alt for mange begravelser. Jeg valgte selv at binde buketterne, for allerede ved den første buket fandt jeg en særlig ro og mening med projektet. Første bårebuket blev bundet af blomster fra efterårs-haven her...og alle de tanker, indre snakke med afdøde og de følelser jeg fik bearbejdet i bindeprocessen, de var så rare!
Besluttede der, at det er sådan jeg vil gøre den slags fremover. Har også sammen med min højt elskede mormor besluttet, at den dag hun ikke er her længere, der skal jeg pynte kisten med - forhåbentligt - blomster fra haven. Penge som ellers skulle være brugt til dette formål gives til kræftsyge børn. Det var en rigtig hård, men også ufattelig smuk og stærk samtale, der endte ud i det løfte og det skal jeg gøre alt for at indfrie...så kom gerne med inspiration - selvom der forhåbentlig går 40 år inden jeg skal bruge råd...min mormor har nemlig lovet at blive 130 år:0)
Kærlig hilsen Katinka
Må jeg kondolere! - Det ser meget smukt ud.
SvarSletUtrolig smukt pynt, det kunne din far ikke have ønsket bedre. Kondolerer
SvarSlet