Dagen igår blev på alle måder en smuk og varm dag. Skyfri blå himmel, et vælg af dejlige blomster og lystig fuglesang. Kun et ganske kort øjeblik fløj der en skygge forbi solen, - en stor flyvemaskine, - og det var netop i det øjeblik, hvor min svigerfars kiste blev sænket.
Vi blev enige om at han lige sendte et lille vink.

Et langt og virksom liv som gartner fik sin ende. Blomster har han sået, priklet, vandet og solgt igennem 50 år, og et vælg af blomster fulgte til det sidste!

Jeg fik lov at lave et gravhjerte fra alle børnebørnene, så det var nogle dejlige timer med smukke blomster og gode minder. Blomsterne blev sat i et stort oasishjerte, med fast bund, hvilket gjorde det nemt at arbejde med.
Jeg købte blomster for ca. 550 kr, og havde da også til en fin buket til min svigermor.

Hjertet bestod af pæoner, roser, gerbera, studenternelliker, hvide allium samt lidt forskelligt grønt fra haven.

Her lidt billeder af resultatet.

 

Det sidste indlæg ...

.....vedrørende blomster til min fars begravelse, bliver med billeder af selve kistedekorationen.
Jeg valgte, at den skulle holdes rimelig enkel, bestående af et rødt hjerte og en hvid/lime dekoration.

Et lille rødt oasishjerte blev fyldt med ca 40-50 røde roser. De var klippet helt korte med ca 2-3 cm stilk, og havde stået og trukket vand i nogle timer. Jeg startede inde fra midten og arbejdede mig langsomt ud af. 

Der var lidt forskel på størrelsen af hovederne, så jeg prøvede at have de største i midten og de mindste yderst, for at skabe lidt form. Rundt i kanten var småbladet efeu og "pletter i luften".

 Bunden af hjertet var en lille plastikform, som blev monteret på en skråkile af flamingo. Dette for at den bedre kunne ses på afstand nede fra kirken. Kilen blev dækket af efeu der var fæstnet med små papsøm. 

På kisten blev den monteret med "oasisfix".

Til kistedekorationen brugte jeg en oasisblok, sat i speciel "kistebakke" og fæstnet med oasisfix. 

Bunden var dækket med efueranker, blade fra Italiensk Ingefær og ligustergrene med bær.

Af blomster brugte jeg  flotte hvide/creme roser, hvid gerbera med sort midte, krysantemum "santini", hvide calla og muligvis afrikansk fuglemælk? (ikke helt sikker på hvad den hedder?)

Jeg havde dækket det meste af bunden hjemmefra, for at være bedst muligt forberedt til at kunne pynte kisten i kirken. Det var en god plan! Jeg måtte lige at gå lidt rundt om mig selv og kisten, da jeg kom ind i kirken, og stille og roligt finde tingene frem. Herefter nød jeg roen i rummet og arbejdet med blomsterne, og jeg gik og småsnakkede lidt med min far. De lange efeuranker som var plukket i min mors have, blev fæstnet med hæfteklammer, så jeg måtte lige undskylde lidt for larmen ;-)
Min far var gammel landmand, og det var så heldigt at min svigermor havde nogle kornneg hængende, som jeg kunne bruge til pynt. Igen en god fornemmelse at få noget personligt flettet ind.

Det færdige resultat endte som det ses her på det sidste billede.

Det gav mig en god afsked med min far, at få lov til at være med helt til det sidste, 

og billedet fylder mig mest med glæde og taknemmelighed frem for sorg.

Målet  med denne lille personlige serie af indlæg om "begravelses-binderi" har været, at inspirere andre til at overveje muligheden for selv at binde bårebuketter, kranse eller pynte kisten, når man står over for et dødsfald i familien. 

Det giver en god mulighed for at gøre det personligt og med præcis de elementer, man synes passer ind.

 Det er oplagt at bruge det man selv har i haverne, og så evt. supplere fra blomsterhandleren.

 Samtidig er det en mulighed for at finde en ro og refleksion mens man arbejder med blomsterne. 

Det var en helt speciel udfordring....

 ....jeg gav mig selv, da jeg meldte ud, at jeg meget gerne ville lave kistepynten, samt to kranse med bånd i forbindelse med min fars begravelse først i januar.
Men det var en velovervejet beslutning, som jeg er meget taknemmelig over, jeg fik lov til at udføre.
Vigtigst af alt var, at det var med opbakning fra min mor og min store søskendeflok m familier.
Min far var en fantastisk dejlig mand, som desværre de sidste år var plaget af sygdom og som fik behov for mere og mere hjælp til alle funktioner. Det var svært at stå ved siden af, men samtidig var det også et meget livsbekræftende og stærkt forløb. Til det sidste formåede han at udvise en stor taknemmelighed, humor og en evne til at holde fast i det positive, som var meget beundringsværdigt og lærerigt, for os som familie.
Der var ingen tvivl om, hvor det bar hen, og det var derfor også med en følelse af lettelse, at han en time før år 2014, fik lov til at få fred. Men han vil blive savnet!

Da jeg havde en ide´om at jeg gerne ville pynte kisten, var jeg allerede begyndt at kigge lidt rundt på nettet efter inspiration og tips. Der var mange fine billeder som hjalp mig på vej, men ikke mange anvisninger fra andre der selv har bundet kranse og pyntet kisten. Jeg vil derfor i de næste indlæg prøve at skrive lidt om, hvad jeg valgte at gøre. Trods det helt specielle formål med blomsterne, var det en meget dejlig opgave, som samtidig gav god tid til stille og roligt reflektere over gode og dejlige minder om min far.