Selve "grundhjertet" er bundet af tuja og cypres, som jeg kunne klippe i rå mængder i min svigerforældres have. Dejligt! For at stabilisere det så det kunne flyttes, havde jeg bundet en troldhasselgren på tværs.
Jeg havde en ide' om, hvordan det endelig resultat skulle se ud, men jeg var til det sidste i tvivl om, hvordan det skulle laves. Da det ikke var et oasishjerte, kunne blomsterne først bindes på lørdag morgen, og da jeg også skulle nå at pynte kisten, var jeg var lidt spændt på tidsplanen.
Pludselig slog det mig, at det selvfølgelig var lige som at binde æresport, og herfra var det meget enkelt.
En masse små buketter bestående af roser, gerbera, perikon og cypres blev bundet
og sat i vand natten over.
Lørdag morgen bandt jeg buketterne på i løbet af en halv time og til sidst kom båndet på. Her meldte virkeligheden sig pludselig. Det var ikke blot et smukt blomsterhjerte, men et hjerte til min fars begravelse fra hans seks børn og svigerbørn. Pludselig blev det meget vigtigt hvad der skulle stå på båndet. Vi endte med et ordsprog som min far ofte sagde i den sidste tid, og som nu går videre i familen. " hvor er det godt vi har os" som påmindelse om, at vi skal huske at påskønne hinanden og alt det gode omkring os.
Hej
SvarSletjeg sad faktisk med en klump i halsen, den dag jeg læste om dine blomster til din fars kiste - og nu kom det lige igen....pyyhha - skal lige synke...
Men så skal det dertil også siges at det er UTROLIGT smukt lavet og tanken bag elsker jeg simpelthen..
Jeg tillader mig at kommenterer - trods jeg er helt ny her på siderne - men dette synes jeg krævede et lille pip fra mig..
Det kan du være stolt af. - det er jeg sikker på din far også er, der hvor han nu er....
Mvh G. Christensen
Fint lavet - og meget smukt, en smuk krans til din far.
SvarSletHvor er du dygtig og hvor smukt sådan at selv at binde en krans til ens far. En smuk krans, og hvor er det godt at han har dig, for nu at bruge familiens ord!
SvarSlet