Hvordan var det lige...

...at det hele startede? Altså lysten og glæden ved haven og alt det der vokser i den?

I forbindelse med at jeg har startet denne blog op, myldrer det rundt i mit hoved om emner til indlæg. Hvad er det jeg gerne vil vise fra min have, hvorfor og til hvem? Er der en overordnet plan for det der sker i min have?  Kan det mon lykkes at få drømme og visoner til at falde sammen med det der reelt udspiller sig i haven, visuelt og praktisk?
Når jeg svømmer hen og inspireres af de mange blogs jeg følger, hvad er der så lige af nyt jeg kan komme med?

Og hvordan kan det være, at jeg hvert forår føler mig som en utålmodig ko (ja sikke en sammenligning), der står foran døren og kun venter på at for lov at komme ud på græs, som var det første gang?

Jeg er vokset op på en gård i sydsjælland, med en kæmpe have med blomster, græs og bede. Køkkenhaven var lige så stor, og rummede udover drivhus, kartofler og grøntsager også alverdens frugt og bær, så vi nærmest var selvforsynende hele året.
Jeg husker det som et sandt paradis om sommeren, når haven bugnede af blomster og frugt, som bare kaldte på at blive tryllet om til buketter, rysteribs og skøn marmelade. Samtidig var det også grundlag for lidt lommepenge når der skulle luges, sælges bær ved vejen eller samles kartofler op.

Flere gange var jeg heldig og fik lov at komme med min  til møde i husmoderforeningen til blomsterbindingskursus, juledemonstrationer eller på besøg i en planteskole.

For snart 20 år siden, fik jeg så egen have at boltre mig i, og jeg kunne mærke at lysten til "egen jord under neglene" blev vakt. De første år var det med en meget traditionel urtehave, med alt sået i lange lige rækker og suppleret med lidt sommerblomster og gule tagetes rundt langs huset.

2 børn kom til, så kravet var at det skulle være nemt og med god plads til børnene. Flere store træer er blevet fældet, adskillelige STORE bambus er blevet gravet op og et faldefærdigt skur er nedlagt. De rhododendron der stod rundt i haven er blevet samlet til et surbundsbed, men ellers har der ikke været fokus på staudebede.

I efteråret 2009 gravede vi så hele haven op i forbindelse med anlæggelse af jordvarme, så der var grundlag for at starte helt på en frisk. Ønsket er fortsat en køkkenhave, som kan bidrage med primært  nye kartofler, bær og salat, men også bønner, ærter og krydderurter. Samtidig har jeg fået øjnene op for staudernes fantastiske verden, og kan mærke hvordan jeg bliver udfordret af begrænsningens svære kunst for at skabe helhed over bedene.

Det bliver denne lyst og udfordring som jeg tror kommer til at fylde i mest i denne blog.

Jeg tror min havelyst og glæde kom ind fra barnsben, hvad med din?