onsdag den 27. marts 2013

Lidt grønt til påskebordet....

.....kunne være et glas med hjemmelavet pesto.
Smager skønt til røget laks, frisk pasta eller under en god røget pølse

 
Jeg har tyvstartet foråret med lidt basilikum i vindueskarmen og har nydt de friske grønne blade.
 Mod sædvane er det lykkedes mig at holde liv i planterne indendørs i flere uger, og de er nu ved at buske sig fint efter første høst.

Vi elsker pesto her i familien, og den hjemmelavede overgår langt den købte.
Den bliver aldrig ens fra gang til gang, men gennemgående ingredienser er god olie, hvidløg, citron, parmesan og salt og peber. Ofte kommer der lidt soltørrede tomater med, og basilikummen suppleres med rucola, persille og div. krydderurter.

Uhm, smager skønt af forår!