onsdag den 20. marts 2013

Hvem mon jeg har haft besøg af ?

Jeg har nogle meget trofaste solsorte der hopper rundt hver morgen foran køkkenvinduet og tigger om æbler, brød og andet godt. I dag fik de selskab af en meget fin herre (eller frue?) der gerne ville spise med.
Først fik de meget hurtigt jaget den i hækken, hvor den sad og tog mod til sig.


Pludselig kom den så nærmere igen, og gik om bord i et æble. 






Den blev accepteret et stykke tid, inden den igen blev jaget på afstand. 
Man ved jo nok hvem der kom først!!



Men i disse kolde tider, hvor vi bliver nød til at stå sammen og deles om glæderne, blev solsorten alligevel formildet ,- eller måske bare nysgerrig og gav sig tid til at hilse pænt på :-)



 Jeg er ikke ekspert ud i fugle, er der nogle der kan hjælpe mig med navnet på min fine gæst?

Ha' en rigtig dejlig dag! Det er lysere tider, og sneen skal vi nok få bugt med igen!

9 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle gode billeder du har fået taget af dit fornemme besøg. Der er desværre ikke meget fuglekender i mig, men jeg vil da lige følge med og se om der er nogen der ved det.
    Godt Solsortene fik besindet sig og lod den spise med.
    Forsat god dag
    Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda! Ja det var sjovt at følge med i scenariet inde i varmen! Jeg har nu lært af Anita, at det er en Sjagger. Så hurtigt blev vi nu meget klogere :-) God aften!

      Slet
  2. Hej Karin
    Ja det er en Sjagger !
    Hyggeligt at komme forbi din blog her som det er første gang jeg besøger, men jeg vil tilmelde mig som fast læser.
    God dag.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita! Tak for hjælpen, og dejligt du har lyst til at følge med på min blog! Jeg har hørt om sjaggeren, og nu ved jeg så også hvordan den ser ud. den fik senere følgeskab af en artsfælle, og de deltes pænt om æblerne! God aften

      Slet
  3. Gode billeder.
    Jeg må melde pas, men jeg ser, at du har fået at vide hviken fugl det er, du har haft besøg af.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej! Ja det er godt med lidt hjælp indimellem. Dejligt med fugle i haven, og sjovest når man ved hvad det er. God aften til dig!

      Slet
  4. Hej Karin.
    Det er en Sjagger. Sådan en har jeg også haft besøg af for første gang i de sidste to dage. Men kun en enkelt. Der står ellers i min fuglebog, at de kommer i flokke nord fra. Til gengæld er den meget sulten, den spiser åbenbart to æbler om dagen! De solsorte jeg har i haven har ikke haft en chance for, at få en lille smagsprøve af sjaggerens æble. Men jeg har sørget for, at der var nok til alle alligevel. Men det tog lang tid, at vise mine piger vores nye gæst, for den er godt nok sky. Så snart den opdager den mindste bevægelse inde i vinduet, så flyver den sin vej. Og så er den væk længe.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene Velkommen til Blomsterlyst og tak for svaret:-) Ja den er sulten og er allerede igang igen idag. Der var en flok i sidste uge, som sikkert også var sjaggere, og de var ganske rigtig meget hurtigt væk da jeg nærmede mig vinduet, og de vendte ikke tilbage. En flot fugl synes jeg, men håber også den giver plads til solsortene. God dag.

      Slet
    2. Ja, den er flot. Her hos mig har der sagtens været plads til både Sjagger og solsorte:-)

      Slet

Tak fordi du kiggede forbi! Har du tid og lyst bliver jeg altid glad for en lille hilsen eller kommentar!