lørdag den 9. marts 2013

De fineste forårstegn er for mig...


... når jeg pludselig mærker en sprudlende energi i krop og sjæl.

... Når jeg får lyst til at starte dagen med en løbetur inden jeg går hjem og vasker vinduer.

... Når jeg kan stå og lytte til naboens glade børn i haven, mens jeg hænger vasketøjet op.

... Når jeg frydes over de grønne spirer og smukke blomster der pibler frem under hækken
 eller danser i solen i krukken på bordet.

... Når jeg sidder med sorte negle og beskidte knæ og suger solens varme til mig
med en kop kaffe på terrassen.

... Når jeg glædes over fuglenes parringsleg i hækken, og nyder deres smukke sang.

... Når jeg trimler om i sofaen med varme kinder og ømme muskler, træt efter en god dag i haven.

Så ved jeg det er forår i Danmark.

Hos mig startede det en søndag :-)


Dette bliv mit indlæg til Havefolkets konkurrende om"Det fineste forårstegn".
Det er første gang jeg har deltaget i sådan en konkurrence, men denne gang blev jeg inspireret af det meget smukke vejr og konkurrencens titel.
Chancen for at vinde et gavekort på 500 kr til Gartneriet Spiren, var bestemt også medvirkende til at jeg fik lyst til at deltage. Jeg har allerede været inde på hjemmesiden og snuse rundt,
 og sikke mange fristelser der er :-)
 
Posted by PicasaNu vil jeg nyde det flotte, men meget blæsende kolde vejr, indefra med lidt forårsrengøring,
 inden jeg skal ud og plukke weekendens buket!
Rigtig dejlig weekend fra Blomsterlyst :-)

8 kommentarer:

  1. Du er en vinder, teksten er bare helt rigtig.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Lisbeth, dejligt du kan lide det! Der er mange gode bud på forårstegn, men det er jo altid spændende når man deltager i en konkurrence Gevinsten er i hvert fald værd at gå efter :-) God aften KH Karin

      Slet
  2. Det er en dejlig tekst, en rigtig forårstekst..det er lige sådan det, når den solen varmer os på den første forårsdag.
    Jeg håber du vinder.

    Kh Linda

    SvarSlet
  3. Tak for de fine ord Linda! Dejligt du kan kende den samme følelse :-)! KH Karin

    SvarSlet
  4. Det kan ikke udtrykkes bedre :O) Jeg håber du vinder, og krydser fingre :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for støtten Susanne:-)! Foråret er jo lige blæst lidt på afstand disse dage, men jeg synes dog stadig jeg kan mærke den er om hjørnet . Skønt med lys og længere dage! God søndag!

      Slet
  5. Skønne forårstegn Karin.....jeg får helt lyst til at råbe FORÅR KOM NU SNART af mine lungers fulde kraft ;0)

    Tak for din kommentar hos mig det er hyggeligt når nye havenisser kigger forbi og ikke mindst tager springet ud i at blogge - hjertlig velkommen til dette fantastiske inspirende univers :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  6. Tak for velkomsten Dorthe, og dejligt du har lyst til at følge med på blomsterlyst! Og ja, Blogverdenen er et nyt spring, som er ganske hyggeligt! Og opmuntrende er det når der kommer lidt kommentarer i ny og næ! Og kan vi så få foråret tilbage!

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi! Har du tid og lyst bliver jeg altid glad for en lille hilsen eller kommentar!