Så lykkedes det..

... at få genfundet det gamle blogdesign. Der er jo uendelige mange muligheder, og bloggen trænger til et nyt forårslook, men det er ikke på prioriteringslisten lige nu. Som sagt er der et sølvbryllup der venter i April, så der er gang i forberedelserne. Her lidt genbrug af billeder fra sidste år, mens vi venter på foråret:-).

 God dag!

Det var bare et enkelt ...

....lille tryk på Ipad'en en sen aften, og pludselig så bloggen helt anderledes ud! Jeg turde ikke røre ved mere igår, så nu må der vist en ekstra kop kaffe til, og så må jeg se om jeg kan genskabe lidt af det gamle! Det var nu ikke lige det jeg havde tænkt at bruge fridagen til. Der er nemlig gang i forberedelserne til en stor fest i april!I går fik jeg endelig lagt nogle narcis-løg, som der havde forputtet sig. Det er jo temmelig sent, men de så sunde og friske ud, så jeg håber det lykkes. Der kom et godt lag leca-sten i potterne dækket med fiberdug, inden pottejorden kom ovenpå. Så slipper jeg for at sortere dem fra, når indholdet af potten skal fornyes.
Rigtig god dag! Her er tågen lettet, så håber solen titter frem.

Det sidste indlæg ...

.....vedrørende blomster til min fars begravelse, bliver med billeder af selve kistedekorationen.
Jeg valgte, at den skulle holdes rimelig enkel, bestående af et rødt hjerte og en hvid/lime dekoration.

Et lille rødt oasishjerte blev fyldt med ca 40-50 røde roser. De var klippet helt korte med ca 2-3 cm stilk, og havde stået og trukket vand i nogle timer. Jeg startede inde fra midten og arbejdede mig langsomt ud af. 

Der var lidt forskel på størrelsen af hovederne, så jeg prøvede at have de største i midten og de mindste yderst, for at skabe lidt form. Rundt i kanten var småbladet efeu og "pletter i luften".

 Bunden af hjertet var en lille plastikform, som blev monteret på en skråkile af flamingo. Dette for at den bedre kunne ses på afstand nede fra kirken. Kilen blev dækket af efeu der var fæstnet med små papsøm. 

På kisten blev den monteret med "oasisfix".

Til kistedekorationen brugte jeg en oasisblok, sat i speciel "kistebakke" og fæstnet med oasisfix. 

Bunden var dækket med efueranker, blade fra Italiensk Ingefær og ligustergrene med bær.

Af blomster brugte jeg  flotte hvide/creme roser, hvid gerbera med sort midte, krysantemum "santini", hvide calla og muligvis afrikansk fuglemælk? (ikke helt sikker på hvad den hedder?)

Jeg havde dækket det meste af bunden hjemmefra, for at være bedst muligt forberedt til at kunne pynte kisten i kirken. Det var en god plan! Jeg måtte lige at gå lidt rundt om mig selv og kisten, da jeg kom ind i kirken, og stille og roligt finde tingene frem. Herefter nød jeg roen i rummet og arbejdet med blomsterne, og jeg gik og småsnakkede lidt med min far. De lange efeuranker som var plukket i min mors have, blev fæstnet med hæfteklammer, så jeg måtte lige undskylde lidt for larmen ;-)
Min far var gammel landmand, og det var så heldigt at min svigermor havde nogle kornneg hængende, som jeg kunne bruge til pynt. Igen en god fornemmelse at få noget personligt flettet ind.

Det færdige resultat endte som det ses her på det sidste billede.

Det gav mig en god afsked med min far, at få lov til at være med helt til det sidste, 

og billedet fylder mig mest med glæde og taknemmelighed frem for sorg.

Målet  med denne lille personlige serie af indlæg om "begravelses-binderi" har været, at inspirere andre til at overveje muligheden for selv at binde bårebuketter, kranse eller pynte kisten, når man står over for et dødsfald i familien. 

Det giver en god mulighed for at gøre det personligt og med præcis de elementer, man synes passer ind.

 Det er oplagt at bruge det man selv har i haverne, og så evt. supplere fra blomsterhandleren.

 Samtidig er det en mulighed for at finde en ro og refleksion mens man arbejder med blomsterne.