Vi blev enige om at han lige sendte et lille vink.
Et langt og virksom liv som gartner fik sin ende. Blomster har han sået, priklet, vandet og solgt igennem 50 år, og et vælg af blomster fulgte til det sidste!
Jeg fik lov at lave et gravhjerte fra alle børnebørnene, så det var nogle dejlige timer med smukke blomster og gode minder. Blomsterne blev sat i et stort oasishjerte, med fast bund, hvilket gjorde det nemt at arbejde med.
Jeg købte blomster for ca. 550 kr, og havde da også til en fin buket til min svigermor.
Hjertet bestod af pæoner, roser, gerbera, studenternelliker, hvide allium samt lidt forskelligt grønt fra haven.
Her lidt billeder af resultatet.