onsdag den 29. maj 2013

Lysende hvid...

rhododendron.... er efter en uge med smuk blomstring nu ved at takke af.
Da vi flyttede ind for snart 19 år siden, var der flere forskellige rhododendron rundt i haven.
De blev samlet i et surbundsbed som nu er med til at danne lidt struktur i haven. 
Denne rhododendron husker jeg faktisk med et lidt rosa skær, men i år lyser den kun op i hvidt. 
Bag blomstringen gemmer der sig nogle meget smukke og krogede grene, der vidner om at den har et langt liv bag sig. Den er ikke meget forvænt med gødning eller ny jord, men planen er, at bedet skal renoveres, så det er vist snart tid til lidt forkælelse.