mandag den 20. januar 2014

Det var en helt speciel udfordring....

 ....jeg gav mig selv, da jeg meldte ud, at jeg meget gerne ville lave kistepynten, samt to kranse med bånd i forbindelse med min fars begravelse først i januar.
Men det var en velovervejet beslutning, som jeg er meget taknemmelig over, jeg fik lov til at udføre.
Vigtigst af alt var, at det var med opbakning fra min mor og min store søskendeflok m familier.
Min far var en fantastisk dejlig mand, som desværre de sidste år var plaget af sygdom og som fik behov for mere og mere hjælp til alle funktioner. Det var svært at stå ved siden af, men samtidig var det også et meget livsbekræftende og stærkt forløb. Til det sidste formåede han at udvise en stor taknemmelighed, humor og en evne til at holde fast i det positive, som var meget beundringsværdigt og lærerigt, for os som familie.
Der var ingen tvivl om, hvor det bar hen, og det var derfor også med en følelse af lettelse, at han en time før år 2014, fik lov til at få fred. Men han vil blive savnet!


Da jeg havde en ide´om at jeg gerne ville pynte kisten, var jeg allerede begyndt at kigge lidt rundt på nettet efter inspiration og tips. Der var mange fine billeder som hjalp mig på vej, men ikke mange anvisninger fra andre der selv har bundet kranse og pyntet kisten. Jeg vil derfor i de næste indlæg prøve at skrive lidt om, hvad jeg valgte at gøre. Trods det helt specielle formål med blomsterne, var det en meget dejlig opgave, som samtidig gav god tid til stille og roligt reflektere over gode og dejlige minder om min far.